Høj luftkvalitet med mindst muligt energiforbrug!
Hvis der ikke lugter dårligt om morgenen, kan anlægget starte efter folk er mødt på arbejdet. Anlægget kan slukke inden arbejdsophør. Drifttid fx fra 830-1530.
Hvis drifttiden tidligere var fra 600-1800, så er driftiden reduceret med 5 timer - en besparelse på mere end 40% på både el og varmeforbrug
Det er i fyringssæsonen, der bruges energi til at opvarme indblæsningstemperaturen til korrekt temperatur, som er 2-3°C under rumtemperatur. Hvis den ønskede rumtemperatur er 21°C, så skal indblæsningstemperaturen være 19-20°C.
Hvis den tidligere indblæsningstemperatur var 21°C og sænkes til 19°C, så spares der ca. 40% på varmeregningen. Det er rigtig dyrt at køre med for høje temperaturer. For hver grad indblæsningstemperaturen sænkes, spares der 20% på varmeforbruget om året.
Find ud af hvilke rum, som ventileres af ventilationsanlægget. Tæl antallet af brugere disse steder og gang det med 10 liter luft pr. sekund. Så kender du ventilationsbehovet for luftkvaliteten. Fx 100 personer x 10 giver 1.000 liter pr. sekund. Sammenlign dette behov med luftmålingen. Passer behovet med forbruget? Hvis det er større, kan det umiddelbart sænkes.
Hvis luftmængden kan reduceres med 20%, spares der 20% på varmeforbruget, og hele 50% på elforbruget. Luftmængden sænkes med 20%, når omdrejningerne på ventilatorerne sænkes med 20%.
Små ændringer i tider, indblæsningstemperatur og luftmængder kan halvere energiforbruget. Og det forringer ikke indeklimaet. Tværtimod - måske bliver det oven i købet bedre.