Link1Link2Link3Link4Link5

Pas på, forbruget på varmefladen kan eksplodere

Det største energifrås vedrørende ventilation sker på varmefladen. Der er adskillige fejlmuligheder på ventilationsanlæg, som kan få varmeforbruget til at stige. Nedenfor listes hyppige fejl:

Veksleren skal overføre 50-70% af energien fra den varme rumluft til den friske og kolde udeluft. På den måde bliver indblæsningsluften gratis opvarmet til fx 14°C, selvom der er nul grad udenfor. Det betyder, at varmefladen kun skal opvarme luften fra 14 til 19°C.

Hvis der er fejl på anlægget, så kan luften løbe udenom veksleren, så varmefladen skal opvarme fra nul til 19°C. Det øger varmeforbruget med måske 400%.

Hvis fx den ene ventilator er stoppet, så overføres der ingen energi fra den varme rumluft til den kolde udeluft, og varmeforbruget øges med måske 400%

Roterende vekslere er gode, men også her gælder, at hvis den står stille overføres der ingen energi fra varm rumluft til kold udeluft, og varmeforbruget øges med måske 400%.

Hvis der er ubalance mellem indblæsning og udsugning, så øges varmeforbruget. Differencen mellem luftmængderne opvarmes alene af eftervarmefladen, og her er varmeforbruget øget med måske 400%.

Når anlægget er stoppet, skal varmefladen også stoppes. Ellers virker den som en radiator nede i ventilationsaggregatet. Det er det rene spild. Ved fjernvarme er der desuden en dårlig afkøling på returvandet, som forværrer varmeregnskabet.

Hvis temperaturføleren viser forkert, og indblæsningstemperaturen er for høj, stiger energiforbruget. For hver grad øges varmeforbruget med 20%.På større anlæg kan varmeforbruget stige med 25.000 kWh, når temperaturen hæves med 1°C.