Natkøling kan sikre en behagelig temperatur også på varme dage!
Denne driftform bør kun bruges om sommeren, hvor den kan stabilisere de høje temperaturer ude i lokalerne. Om vinteren - i fyringssæsonen - vil energiforbruget blive øget med flere gange, hvis denne drift tillades.
Ventilationen startes om natten, og den kølige udeluft sendes ud i lokalerne, hvor den afkøler bygningen, så morgentemperaturen er lav og behagelig.
På de solrige dage stiger temperaturen mere end sædvanligt, men da morgentemperaturen er lav og behagelig, så er det først sidst på dagen, at temperaturen bliver uhensigtsmæssig. Den kritiske temperatur er lavere, når morgentemperaturen var lav og behagelig.
Natkøling er klimavenlig. Der bruges kun energi til at transportere luften rundt i bygningen, udeluften er i forvejen kølig. Virkningsgraden for natkølingen er proportional med temperaturdifferencen mellem ude og inde.
Det er fornuftigt at bruge energi til at opnå et godt indeklima. Og det medvirker natkøling om sommeren til. Modsat i fyringssæsonen, hvor der ikke er behov for ventilation udenfor arbejdstid.
En optimal morgentemperatur skal afvige lige så meget fra anbefalet temperatur, som den kritiske eftermiddagstemperatur afviger fra anbefalet temperatur. Den anbefalede temperatur om sommeren er ofte 24,5°C. Det vil sige: Hvis den kritiske eftermiddagstemperatur kommer op på 27°C, så er det fornuftigt at starte med en morgentemperatur på 22°C.
En morgentemperatur på 23-23,5°C foretrækkes, hvis den kritiske temperatur er under 26°C.