Vær opmærksom på fejl og mangler og spar på elregningen!
Et spjæld lukker fejlagtigt for luften, men ventilator kører stadig. Ventilatoren bruger strøm, men luften cirkuleres ikke rundt i bygningen.
Anlægget yder mere, end der er behov for. Efter rygestoppets indførelse, er der behov for mindre tilførsel af frisk luft. 10 liter pr. sekund pr. person er rigeligt for at stabilisere luftkvaliteten.
Hvis luftmængden fx kan sænkes 10% ved at sænke omdrejningerne på ventilatorerne med 10%, så sænkes elforbruget med 30%.
Hvis der er ubalance i luftmængderne, yder den ene ventilator mere end den anden. Elforbruget kan nemt være fordoblet.
Energiforbruget er proportional med drifttiden. Kan der fjernes bare en time fra driften om morgenen og en sidst på dagen, så er drifttiden typisk sænket med 20%. Det svarer ofte til flere tusinde KWh hvert år i el besparelse.